Generalforsamling November 2023
v. Formand Allan Kristensen
Arbejdsdag i Fuglkær i foråret– samme dag som affaldsindsamlingen– desværre ikke med
særlig stor opbakning.
Der blev bl.a. samlet børne-bordebænkesæt, indrettet den ene container til opbevaring og
der blev lagt belægning ved containerne.
I juni skrev vi under på en brugsretsaftale af Fuglkær, som gør, at borgerforeningen er
forpligtet til at vedligeholde og holde månedligt opsyn med legeredskaberne.
Skt. Hans aften blev igen i år en succes. Grisen var perfekt og tilbehøret også godt. Ole Vind var taler. Hoppeborgen opsat og vejret var godt– og derfor ingen bål. Heksen står stadig klar.
Der er indkøbt et stort festtelt og tilhørende gulv i samspil med byens øvrige foreninger.
Økonomien blev samlet vha. sponsorer, søgte midler og egen betaling fra foreningerne.
Den erhvervede toiletvogn er nu istandsat og har været brugt flere gange. Mange tak for
hjælpen til Henrik!
Byfesten var igen i år fordelt over to dage:
- Fredag med børneaktiviteter og old-boys-fodboldkamp. Herefter hygge i teltet.
- Lørdag startede med morgenmad i teltet – herefter bagagerumsmarked – og om aftenen var der fest. Teltet bestod prøven mht. nedbør. Musikken blev leveret af Gas&Lim og dansegulvet var fyldt. Overskud var på ca. 13.000 kr. hvilket er det største længe.
Damefrokosten i forsamlingshuset var et nyt og godt initiativ– og afholdt med succes.
Der har været afholdt borgermøde omkring fjernvarme. Der arbejdes fortsat på projektet.
Der har været afholdt orienteringsmøde den 20. juni mellem solcelleprojektet,
Aldumgaards lodsejer og opstiller, Obton samt borgerforeningens bestyrelse.
Den 9. oktober præsenterede regeringen et endnu større projekt med både solceller og
vindmøller. Der er høringsfrist den 14. november.
Den nyeste tegning af den kommende udstykning i Stenderup blev fremvist.
Lokalplanen er på plads og høringsfristen er den 9. november.
Der forventes indflytningsklare huse ultimo 2024/primo 2025.
Er man interesseret i at købe/leje, kan man skrive til borgerforeningen og komme på en
interesseliste.
Kommende opgaver for borgerforeningen:
- Nyt bålsted i Fuglkær
- Områder til bordebænkesæt
- Renovering af stien
- Ny hjemmeside
- Ryggen til børne
- bordebænkesæt forstærkes
Der opsættes og optændes ny julebelysning den 3. december.
Formanden, Allan, takker for samarbejdet til forsamlingshuset og Sportsforeningen.
Også en stor tak til de frivillige, som har hjulpet henover året – samt tak til bestyrelsen for endnu et godt år.